Danske OL-sejlere på vej til Sydney i 2000 støttet af NDE teknologi fra FORCE Technology

Havarier er ofte ikke noget uundgåeligt, der bare sker. I mange tilfælde kan de forebygges gennem en NDE-undersøgelse, der kan afsløre fejl, tæringsangreb og begyndende revnedannelser i delene. Især revner er farlige, da de uopdaget på et tidspunkt vil udløse et pludseligt brud og som oftest et totalhavari af mast og rig.

Som en håndfast form for sponsorat har FORCE Instituttet ydet støtte til danske OL-sejlere i form af viden og teknologi ved at undersøge kritiske dele af deres rig og master, før sejladserne ved De Olympiske Lege i Australien begynder.

Støtten til det Danske Olympiske Sejler-landshold er leveret i form af en NDE- (dvs. ikke destruktiv) undersøgelse af sejlernes grej for fejl og begyndende revnedannelser, inden det sendes til Sydney.

Da FORCE Instituttet råder over en lang række avancerede prøvningsteknologier til lokalisering af fejl og defekter i mange forskellige typer af konstruktioner, inklusiv fly og andre hårdt belastede komponenter, fandt vi det naturligt at sige ja til en sådan ydelse, da vi fra Dansk Sejlunion på initiativ af OL Solingsejleren Jesper Bank fik en henvendelse, siger civilingeniør Piet Jansen, FORCE Instituttet.

Det hele blev arrangeret med yderst kort varsel, så kort at grejet faktisk skulle sendes til Australien samme dag, som undersøgelserne foregik. Af tidnød var Jesper Bank lidt i tvivl om, hvorvidt det nu var nødvendigt med denne undersøgelse af riggen på FORCE Instituttet, eller - hvad der var langt nemmere – om han skulle køre direkte ud og få pakket grejet i containeren. Riggen havde jo klaret sig uden problemer i de forudgående sejladser i Kieler-ugen, så det var nok i orden, har han fortalt til Piet Jansen.

Ved skæbnens ironi viste det sig, at vi netop på Jesper Banks "Soling"-rig fandt en alvorlig fejl, som med en vis sandsynlighed kunne være blevet årsag til et brud og dermed tab af riggen under sejladserne.

Udover denne rig undersøgte FORCE Instituttet fire andre master til bådtyperne "470-er" og "49-eren". Vi vidste på forhånd, at sejlbådsmaster normalt er af aluminium, og vi valgte derfor at bruge en undersøgelsesmetode kaldet Hvirvelstrøm. Denne metode har i mange år været brugt og anerkendt som prøvningsmetode til denne type undersøgelser i blandt andet fly, fortæller ingeniør Hardy Hansen, FORCE Instituttet.

Udover at undersøge de traditionelt kritiske steder udnyttede vi også sejlernes egne erfaringer til at udpege områder, som, de mente, kunne være de mest kritiske. Udover selve masten var der kritiske punkter omkring beslag, ved svejsninger etc. Det er typisk sådanne steder, fejl findes, og revner opstår. Derfor koncentrerede vi os om disse steder.

I riggen er beslagene i enderne af wirestagene det mest kritiske. Her anvendte vi den relativt enkle, men pålidelige Kapillarprøvningsmetode. Det var her vi på Jesper Banks rig fandt en tydelig revnedannelse i et af stagene. Dette var en fejl, som på et uforudset tidspunkt ville have ført til et brud og med stor sandsynlighed ville have ført til tab af riggen. En skade på riggen var i øvrigt det, som medførte, at håbet om en medalje bristede for Lasse Hjortnæs i 1988, har Jesper Bank fortalt os. Beslaget på Solingens wire er i øvrigt af en type, som vi tidligere har set tilfælde af udmattelsesrevner og brud i, fortæller Piet Jansen.

Masten på "49-eren" består af aluminium forneden, medens toppen er af kulfiber. Vi måtte derfor særskilt foretage en røntgenundersøgelse af kulfiberdelen. På selve masten fandt vi intet kritisabelt, men på et af salinghornene var der en revne i et endebeslag. Desuden fandt vi andre fejlindikationer, hvorfor besætningerne valgte at skifte de kritiske dele ud.

Af de tre master til 470-jollen var de to nye og den tredje en ældre mast. Sidstnævnte var tydeligt mærket af adskillige mekaniske påvirkninger, hvorved der var opstået begyndende korrosion. Der var indikationer af smårevner i aluminiumsmaterialet, som heldigvis endnu ikke kunne betegnes som kritiske. Fejlene/påvirkningerne var jævnt fordelt på hele masten - og visuelt synlige ved en omhyggelig undersøgelse. Vi opfordrede derfor besætningerne til løbende at holde øje med, hvorvidt disse revner måtte udvikle sig i løbet af sejladserne.

Generelt for den gennemførte undersøgelse vil jeg sige, at vi har fundet både kritiske fejl og ikke-kritiske fejl. De ikke-kritiske fejl er noget, som besætningerne nu er blevet bekendt med, og som de skal holde øje med. De kritiske fejl kan de ikke sejle med, og de pågældende dele er nu udskiftet, siger Piet Jansen.

Kursus i skader og fejlfinding

Efter at sejlerne var taget afsted med udstyret, fik vi den idé, at der er et behov for at sejlerne selv har en viden om hvilke fejl, der kan opstå, og hvorledes de selv kan foretage de mere enkle undersøgelser af udstyret. Hermed kan de selv bedre holde øje med begyndende skader - også de ikke synlige. Udover en omhyggelig visuel undersøgelse er især kapillarprøvningsmetoden en velegnet og enkel prøvning at udføre. Vi har derfor tilbudt Dansk Sejlunion et par timers undervisning i skader og fejlfinding på FORCE Instituttet. På den måde kan sejlerne selv løbende foretage undersøgelser af f.eks. rigningsbeslag og andet. For top- og elitesejlerne vil vi dog anbefale en regelmæssig kontrolundersøgelse udført hos os. Ved et systematisk tilrettelagt undersøgelsesprogram vil en sådan prøvning kunne klares på under en time, slutter Hardy Hansen.

Riggen er på mange især moderne sejlbåde meget hårdt belastet. Man kan derfor trods alle undersøgelser selvfølgelig godt sejle en sådan rig overbord ved en overbelastning, siger Piet Jansen, der i øvrigt også selv er sejler. De her beskrevne undersøgelser og andre metoder kan gøre det muligt at minimere antallet af rig- og mastehavarier.

For sejlsporten generelt kan det siges, at en stor del af de tabte master og de mastehavarier, der sker hvert år, typisk koster mellem 30.000 kr. og 100.000 kr. pr. stk., enten for forsikringsselskabet eller for ejeren. En ikke uvæsentlig procentdel af disse havarier og tab kunne forebygges ved, at man systematisk kontrollerede grejet for begyndende fejl og skader, slutter Piet Jansen.

Yderligere oplysninger:

FORCE Technology 

Piet Jansen

Telefon (direkte): 43 26 72 62 / 22 69 72 62

e-mail: pij@force.dk